Juridisk meddelelse
Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Akikik.gl
Guutaap aqq. 4
3911 Sisimiut
Grønland
Telefon, Grønland: +299 58 54 53
Telefon, Danmark: +45 54 32 07 81
E-mail: info@akikik.gl
CVR-nummer: 31292948
Branchekode: 47 91 16
Bankoplysninger
Bank: GrønlandsBANKEN
SWIFT/BIC: GRENGLGX
Registreringsnummer: 6471
Kontonummer: 0002178289
IBAN: GL8864710002178289
2. Betaling
Du kan betale med:
• Dankort
• Visa
• Mastercard
• Vipps/MobilePay
• Bankoverførsel
Ved kortbetaling og betaling med Vipps/MobilePay kan beløbet først blive reserveret på din konto. Beløbet hæves, når ordren behandles, og varen afsendes eller klargøres til afhentning.
Ved bankoverførsel sættes ordren først i gang, når betalingen er registreret på vores konto. Bemærk, at du ved bankoverførsel ikke er beskyttet af kortudbydernes indsigelsesordning.
Hvis en vare er udsolgt, leveringstiden bliver forsinket, eller vi ikke kan gennemføre ordren, kontakter Akikik.gl kunden hurtigst muligt. Vi tilbyder enten tilbagebetaling eller hjælper med at finde en tilsvarende vare.
Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er forkert, og kunden med rimelighed burde have opdaget fejlen, er Akikik.gl ikke forpligtet til at levere varen til den fejlagtige pris..
3. Fragt og afhentning
Forsendelse i Grønland
Ordrer sendes med Tusass Post tirsdag og torsdag, efter at betalingen er registreret.
Når ordren er afsendt, modtager du en bekræftelse via e-mail. Forsendelser sendes med Track & Trace, så pakken kan følges under transporten.
Forsendelsesprisen vises ved betaling, inden ordren gennemføres.
Den forventede leveringstid er normalt 2–3 hverdage efter afsendelse. Forsinkelser hos Tusass Post eller Air Greenland kan forekomme, og Akikik.gl kan derfor ikke garantere en bestemt leveringsdato.
Forsendelse til Danmark
Ordrer til Danmark sendes med Tusass Post tirsdag og torsdag, efter at betalingen er registreret.
Når ordren er afsendt, modtager du en bekræftelse via e-mail og et Track & Trace-nummer.
Levering til Danmark sker normalt med flytransport. Den forventede leveringstid er 2–5 hverdage efter afsendelse. Toldbehandling, vejrforhold og forsinkelser hos transportøren kan forlænge leveringstiden.
Told, moms og importgebyrer
Grønland er ikke medlem af EU. Ved levering til Danmark eller et andet land kan kunden derfor blive opkrævet told, moms, importafgifter og transportørgebyrer.
Eventuelle told-, moms- og importomkostninger betales af kunden og er ikke inkluderet i varens pris eller fragtprisen, medmindre andet tydeligt fremgår ved betaling.
De aktuelle danske regler kan findes hos Toldstyrelsen:
https://toldst.dk/borger/internethandel/internethandel-uden-for-eu
Beskadigelse eller bortkomst
Hvis en pakke bliver beskadiget eller bortkommer under transporten, skal kunden kontakte Akikik.gl hurtigst muligt. Akikik.gl hjælper herefter med at undersøge sagen hos transportøren.
Afhentning i Sisimiut
Ordrer kan afhentes på følgende adresse efter aftale:
Akikik.gl
Guutaap aqq. 4
3911 Sisimiut
Kunden modtager en e-mail og/eller sms, når ordren er klar til afhentning.
Hvis ordren ikke er afhentet senest fire hverdage efter beskeden, kan ordren blive annulleret. En eventuel betaling tilbageføres til det betalingsmiddel, der blev anvendt ved købet..
4. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette følger af forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du gør dette ved at sende en mail til info@akikik.gl.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Dette gælder dog ikke for bundles bestående af flere varer. Bundles anses som én samlet vare. Hvis du ønsker at fortryde købet af et produkt i et bundle, må du således fortryde købet af hele dit bundle, og sende alle varerne retur.
Når du foretager en bundle-ordre, vil det fremgå af indkøbskurven og din faktura.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dele af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du kan bestille en returlabel hos os, når du opretter din fortrydelsessag. Hvis du har købt din returlabel hos os, hæfter vi, hvis der opstår en skade under transporten, såfremt varen har været forsvarligt indpakket. Læs mere om krav til varens stand ved returnering nedenfor.
Pakken skal sendes med omdeling til vores adresse, vi anbefaler Tusass post hvis du er i Grønland. Hvis du er udenfor Grønland anbefaler vi at du benytter PostNord eller Fedex
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
- Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. For eksempel (Hjemmesko, Øreringe mv.). For disse varer gælder fortrydelsesretten kun, hvis den originale emballage er ubrudt
- Levering af varer, som på grund af deres natur bliver blandet sammen med andre varer ved leveringen, og ikke kan skilles ad igen
Varens stand, når du sender den retur
Når du returnerer varen, skal den fremstå i salgbar stand og som ny. Dette betyder, at du må afprøve varen på den måde, der er nødvendig for at fastslå dens art, egenskaber eller den måde, hvorpå den fungerer. Du må med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du besigtigede den i en fysisk butik, men varen må ikke ibrugtages.
Hvis du har afprøvet varen på en anden måde, end hvad der er beskrevet ovenfor, og dette har medført, at dens værdi formindskes, er du ansvarlig herfor, og får kun en del af købsbeløbet tilbagebetalt. I visse tilfælde kan dette betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne retur.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen, da varen kan påføre sig skader undervejs i transporten, som du kommer til at hæfte for.
Bemærk, at dette især gør sig gældende for skrøbelige elektroniske komponenter, der leveres i antistatisk indpakning.
Det kræves, at produkter, der konfigureres eller indstilles på din foranledning, nulstilles til fabriksindstillinger, inden de sendes retur som følge af fortrydelse.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde købet.
Vi tilbagefører automatisk pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.
Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Akikik.gl
Guutaap aqq 4
3911 Sisimiut
Grønland
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Vi modtager ikke pakker, som er afsendt på efterkrav.
5. Reklamationsret
Når du handler hos Akikik.gl som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret i overensstemmelse med købelovens regler.
Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved leveringen, eller som viser sig efterfølgende og kan henføres til forhold, der var til stede ved leveringen.
Afhængigt af den konkrete situation kan en berettiget reklamation medføre, at varen bliver repareret eller ombyttet, at købsprisen tilbagebetales, eller at kunden får et passende afslag i prisen.
Sådan reklamerer du
Kontakt Akikik.gl, inden varen sendes retur:
E-mail: info@akikik.gl
Telefon: +299 58 54 53
Beskriv fejlen så tydeligt som muligt, og vedlæg gerne billeder samt ordrenummer eller anden dokumentation for købet.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Reklamerer du inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, anses reklamationen normalt for at være indgivet rettidigt.
Produkter med serienummer
Hvis produktet har et serienummer, bedes serienummeret oplyses i forbindelse med reklamationen. Et manglende eller ulæseligt serienummer kan gøre det vanskeligere at identificere varen, men vurderingen af reklamationen foretages altid efter de gældende regler.
Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, der skyldes forkert brug, uhensigtsmæssig håndtering, uautoriserede ændringer, almindeligt slid eller anden skade, som er opstået efter leveringen.
Returnering ved reklamation
Varen må først sendes retur, når du har kontaktet Akikik.gl og modtaget vejledning om returneringen.
Varen skal emballeres forsvarligt og sendes sammen med relevant tilbehør. Ved en berettiget reklamation afholder Akikik.gl de rimelige omkostninger ved returneringen.
Returadresse:
Akikik.gl
Guutaap aqq. 4
3911 Sisimiut
Grønland
Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til adressen. Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke.
6. Klageadgang
Hvis du som forbruger ønsker at klage over et køb, skal du først kontakte Akikik.gl:
E-mail: info@akikik.gl
Telefon: +299 58 54 53
Beskriv problemet, og oplys gerne dit ordrenummer. Vi forsøger altid at finde en løsning sammen med kunden.
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du kontakte:
Forbrugerklagenævnet
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Imaneq 29, 1. sal
Postboks 689
3900 Nuuk
Grønland
Telefon: +299 32 80 33
E-mail: aua@nanoq.gl
Hjemmeside: https://aua.gl